Om Rosengården
Hver afdeling har sin egen medarbejdergruppe tilknyttet.
Personalesammensætningen består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og husassistenter, desuden er der tilknyttet en sygeplejerske, en fysioterapeut og en ergoterapeut på tværs i huset.
Medarbejderne fra dagcentret SOLSTRÅLEN har tæt kontakt til afdelingerne.
Vi fungerer som uddannelsessted for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Specielt for Rosengården
På Rosengården arbejder vi efter Eden Alternative® konceptet, som er udviklet af den amerikanske læge Bill Thomas, og som går ud på at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Vi lægger derfor lægger vægt på
- At beboerne og deres familie oplever stedet som deres hjem
- At vi fjerner os fra institutionstanken mest muligt
- At beboerne har reel medindflydelse
De tre plager afhjælpes ved at
- Opbygge venskaber mellem beboere og medarbejdere, dyr og børn
- Opbygge udviklende og stimulerende omgivelser, hvor alle sanser tilgodeses gennem dufte, smagsoplevelser, musik, kropsmassage, hjemlige omgivelser,
planter og inspirerende udsmykninger. - Udøve udviklende og spontane aktiviteter – gerne med humoristisk islæt. Nedbryde rutiner og afprøve noget nyt og anderledes – tag en chance, grib nuet
og se hvad der sker! Hvis noget ikke virker – så er det et signal om at gøre noget andet. - Skabe mening og øge den enkelte beboers selvværd gennem størst mulig selvbestemmelse omkring egen situation, hjemmets indretning og dagligdagens
gøremål. - Inddrage beboerens stærke sider, samt at give ærlig og velment anerkendelse og omsorg til den enkelte.
Dyr
Som led i Eden- og Fisk-tankegangen har vi en del dyr i huset - kat, nymfeparakitter og et par zebrafinker.
Medarbejderne har jævnligt deres hunde med på arbejde og pårørende og gæster er ligeledes velkommen til at tage deres hunde med.
-
Rosengårdens Værdigrundlag
- Vi sætter mennesker i centrum og møder beboerne individuelt med værdighed og respekt.
- Vi lægger vægt på, at beboerne oplever tryghed, nærvær og fællesskab
- Beboernes liv her på stedet skal tage udgangspunkt i det liv, de havde før
- Beboerne inddrages i beslutninger omkring det fælles liv, der er i afdelingen
- Beboerne har mulighed for at vælge og fravælge aktiviteter
- Vi forventer, at den enkelte – såvel beboer som medarbejder - selv tager ansvar.
- Medarbejderne støtter beboerne i, at leve livet
- Medarbejderne inspirerer beboerne til at deltage i daglige gøremål
- Vi arbejder efter Eden Alternative® konceptet, som går ud på at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed blandt beboerne.
- Vi vægter de værdier, der var i højsæde på alderdomshjem og plejehjem i gamle dage. Disse værdier tilføres nytænkning og kreativitet, så beboere og medarbejdernes trivsel er i højsædet.
- Beboerne skal igen føle sig værdsatte og værdifulde, og medarbejderne skal føle stolthed og glæde ved deres arbejdsplads.
- Vi sætter mennesker i centrum og møder beboerne individuelt med værdighed og respekt.